Vi er så “heldige” at blive nomineret til Årets Unge Håb, i Ivækst’s iPrisen. Selvfølgelig er vi vældige glade for vores nominering, som dog ikke har krævet andet end at få en til at indstille os. Men efter konkurrencen har været igang i et par dage sætter vi spørgsmålstegn ved konkurrencen troværdighed og måden stemmerne optælles på.
Konkurrencen er 100% ekspertfri og 100% brugerstyret. Dette lyder umiddelbart vældigt godt, og man tænker at det er folket der bestemmer. Men det er fuldstændig forkert. For at vinde denne konkurrence handler det ikke om hvad folk syntes om én, men om hvor stort et netværk man har og hvor meget arbejde man vil ligge i at opdrive stemmer. Det “mærkelige” i afstemningen er at man har mulighed for at stemme hver eneste dag. Det betyder at den der kan få folk til at stemme hver dag, højst sandsynligt vinder. De første par dage har vi brugt lidt energi på at opdrive stemmer, men pga. vi nu sætter spørgsmålstegn ved konkurrencen troværdighed har vi valgt, at lade afstemningen tage sin egen vej. Så må vinderen blive den der har mest tid til overs i hverdagen til at fiske efter stemmer.
Med det sagt vil vi selvfølgelig stadig sætte mægtig pris på din stemme. Det kan jo være man stadig kan vinde på at have folkets opbakning. Du kan stemme og se de nominerede på www.ivaekst.dk/iprisen